onsdag den 4. november 2009

REGI: TEM har drukket hele natten, REGI har plettet natten sort men mennesket står op som et vaskebræt eller falder ned i cisternen ved lyden af måger; nu må der da siges noget? Vældige egetræer har sat sig fast i sætningerne, alle venter spændt på en forløsning, foreløbigt er der ingen der har fået udstedt taxabon, i mellemtiden må vi vente på forventningen, DU rigger an mod fortøjning:

DU: Vi har da vældigt mange navne her til aften, jeg kan slet ikke finde ud af det! hvem er for eksempel hende der Lulu, det er der sgu da ingen der hedder! Sådan et konstrukt. Hvorfor er der ikke nogen der må hedde noget virkeligt som Mads eller Palle, hvorfor skal I alle sammen hedder Pristine Newton Appelschnapser og ”Folklorefortolkeren” eller forskellige fortløbende initialer. Jeg BRÆKKER mig!

ICH: NU holder DU bare kæft, det kan ikke udsættes længere!

HUN: ok, hør nu her, så hedder jeg bare noget andet, ok, er i så glade?

TEM: (mens den fræser gennem scenen) PIKSLIKKERE!!!!!!!!!!!!!!